Garmin Vector 2 wattmåler

0

Alle professionelle cykelryttere har det. Mange licensryttere herhjemme såvel som i udlandet har det, og ønsker du at blive en stor cykelrytter, så kan du ikke undvære den. Der er naturligvis tale om en wattmåler, som – næst efter selve cyklen – må betegnes som den mest værdifulde ejendel, en cykelrytter har. Der findes mange typer af wattmålere, alt efter præference og smag, men der kan ikke herske nogen tvivl om, at Garmins Vector 2 wattmåler hører til blandt klassens absolut bedste wattmålere.

Det mest overbevisende argument for dette er, at det professionelle cykelhold Team Cannondale-Garmin (i dag Cannondale Pro Cycling Team) i 2015 kørte rundt med Garmin Vector 2 wattmåleren under alle deres løb. Nu kan der ikke være nogen tvivl tilbage om, hvorvidt denne wattmåler er god – for det er den.

Fordelen ved Garmin Vector 2

Forskellen mellem mange andre wattmålere og denne er, at Garmins Vector wattmålere, både Vector 2 og forgængeren Vector, sidder i pedalen, mens de fleste andre wattmålere sidder i kranken. Det kræver derfor ikke et helt nyt kranksæt men blot en evt. ny klampe til dine cykelsko, og så er du utrolig godt kørende. Den giver dig en masse vigtig information omkring dit tråd og dine watt, hvor dette kan ses på andre Garmin-enheder, som Garmin Vector 2 er fuldt kompatibel med. Du kan derfor nemt danne dig et overblik over din performance, og sætte ind der, hvor der er plads til yderligere forbedringer.

Kan købes hos:

Fakta

Vægt:

  • Pedalvægt: 156g (pr. pedal)
  • Pedalpod: 23g (pr. pedal)
  • Klampe: 38g (pr. pedal)

Batteri:

  • CR2032 (udskifteligt)
  • Batteritid: 175 timer

Materiale:

  • Letvægts kompositmateriale
  • Slidplade i rustfrit stål
  • CNC fræst spindel
  • LSL bøsninger og forseglede kuglelejer
  • Binding med justerbar spænding

Pedal Pod:

  • ANT+ transmitter
  • Indeholder batteriet

Klamper:

  • Robust termoplast med skridsikre puder med gummioverflade
  • Gummiknap mindsker free float-bevægelse mellem sko og klemme
  • 6 graders float

Design

Garmin er kendt for deres altid høje kvalitet, og dette gør sig også gældende for deres Garmin Vector 2, som er fremstillet i letvægts kompositmateriale. Det lette og enkelte udseende vil passe godt ind i stil med nærmest alle cykler uanset farve. Pedalen er sjældent farverig, og skal blot fungere som et let men stærk komponent, som passer til resten af cyklen.

Brugervenlighed og præcision

Garmin Vector 2 er en spændende wattmåler, som giver dig alt den information, som du har brug for. Du får mulighed for at følge med i, hvor stor en kraft du tråder med, hvor på pedalen kraften fordeles, om du står op eller sidder ned (ny feature) samt hvor i hver fase af dit pedaltråd, at kraften bliver overført. Du kan derfor følge med i, hvor meget du trækker op i pedalen på stigninger, og derved træne dit tråd, så dit runde tråd bliver mest optimalt. Den medfølgende manual samt forskellige guides på internettet gør, at du hurtigt bliver fortrolig med denne.

Garmin Vector 2 – Få den velkendte kvalitet

Ønsker du en af de bedste wattmålere på markedet, så er Garmin Vector 2 bestemt værd at investere i. Du får en præcis wattmåler, som nogle af verdens bedste cykelryttere benytter sig af. Prisen starter fra ca. 6000 kr. alt efter, om du ønsker wattmåler på den ene eller begge pedaler, og den kan kun anbefales, hvis du er til Garmins andre produkter.

Kan købes hos:

Del med dine venner:

Skriv en kommentar