5 Ting du skal overveje nøje ved køb af cykelsko

0

Er tiden kommet, hvor dine gamle cykelsko skal skiftes ud med nogle nye og bedre af slagsen? Ved du, hvad du skal lægge særlig vægt på, når du skal købe nye cykelsko? Vil du gerne have et par gode købsråd med på vejen, inden du går til cykelhandleren og finder dine ”drømme-cykelsko”?

I så fald er dette en artikel for dig. I artiklen vil jeg fortæller dig lidt om 5 ting du bør nøje overveje, inden du svinger dankortet og betaler for dine cykelsko. Har du overvejet disse 5 ting, er du uden tvivl godt rustet til at vælge dig et par super gode og passende cykelsko til mange kilometer og gode oplevelser på landevejen.

Pasform / Komfort

En god cykelsko skal sidde tæt og optimalt rundt om foden. Derfor er det vigtigt, at du får prøvet lidt forskellige modeller med henblik på at finde den sko, der sidder bedst på din fod. Det er vigtigt, at cykelskoen ikke sidder for stramt, da det vil give dig nogle ubehagelige oplevelser ude på landevejen.

Derudover er en god pasform/komfort også med til at minimere risikoen for skader. Derfor er der altså gode grunde til at bruge lidt tid på at undersøge de forskellige cykelskos pasforme.

Vægt

Jo lavere en vægt, jo mere energi sparer du på dine ture. Der er ingen tvivl om, at du får en kæmpemæssig fordel ved at have et par lette cykelsko i forhold til din cykelkammerat, der cykler rundt med et par ”klodser”.

Hvis du gerne vil spare så meget energi som mulig, er der ingen tvivl om, at du bør gå efter et par cykelsko i letvægtsklassen. Disse er typisk også dyrere, men sådan hænger tingene tit og ofte sammen inden for cykelbranchen. Jo lettere udstyr, jo dyrere er det.

Design / Udseende

Cykelsko er selvfølgelig også noget, der bidrager til god lir. Derfor gør det bestemt ikke noget, at skoene har et lækkert design, der får andre cykelmotionister til at kigge efter dig en ekstra gang. Dog skal du ikke lade designet styre dit valg af cykelsko. Det vigtigste at koncentrere sig om er uden tvivl pasformen/komforten.

Lukkesystem

Der findes flere forskellige lukkesystemer, og de har alle hver deres fordele og ulemper. Derfor er det en god ide at prøve lidt forskellige lukkesystemer med henblik på at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig.

Ydersålen

Skal du vælge en ydersål af carbon? Ja det skal du, hvis du gerne vil have så stor og effektiv kraftoverførsel som mulig. Derudover er en let ydersål også med til at gøre komforten meget bedre, da du føler, at du virkelig får meget power ud af dit tråd takket være cykelskoenes stive ydersål.

Del med dine venner:

Skriv en kommentar