Denne test af skoovertræk tager et nærmere kig på Castelli Diluvio. Castelli er et meget anerkendt og italienske mærke, der laver noget af det bedste cykeltøj på markedet. I den forbindelse har de også gjort sig positivt bemærket med deres skoovertræk Castelli Diluvio.
Herunder kan du læse VeloVelo.dks vurdering af skoovertrækkene fra Castelli. Hvis du selv har prøvet Diluvio eller måske gerne vil anbefale nogle andre skoovertræk, så hører vi meget gerne fra dig i kommentarboksen nederst på siden.
Castelli Diluvio forhandles af følgende forhandlere:
Det kan du læse om
Information om Castelli Diluvio
Castelli Diluvio er et skoovertræk, der er udstyret med tre mm tykt neopren-materiale fra Japan. Materialet sørger for, at du kan cykle i mange vejrforhold uden at fryse eller blive våd om fødderne. Den smarte lynlås sørger samtidig for, at du ikke får vand ned af bagbenene, når cykler.
- 3 mm tykt neopren-materiale
- Anbefales til følgende temperaturer: Fra -5 til +12 grader (celcius)
- Refleksstriber på bagsiden
- 16 cm skaft
Funktionalitet
Castelli Diluvio er uhyre nemme at tage af og på. Derfor skal der bestemt ikke lyde noget negativt om den del. Derudover har de under vores testture også vist sig at være ganske gode at cykle med. De formår rigtig fint at holde fødderne varme samtidig med, at vand og fugt bliver afvist.
Da der ikke er tale om et decideret vinterovertræk, er de bedst at bruge i forårs- og efterårssæsonen. Derudover er de også fine at bruge på regnvåde sommerdage, da materialet er meget åndbart – hvilket i øvrigt er et stort plus!
En lille ulemper ved Castelli Diluvio er, at de på forholdsvis kort tid kommer til at se slidte ud. Dog er det ikke noget, der påvirker skoovertrækkenes evne til at holde dine fødder tørre og varme. Det er kun ren kosmetik.
Udseende
Som du kan se på billederne bærer Castelli skoovertrækket præg af et ganske neutralt design med få detaljer. Castelli logoet figurer selvfølgelig på skoovertrækket, men det er også det eneste ”designmæssige”, der er værd at nævne.
På bagsiden er der monteret to refleksstriber som gør dig ekstra synlig, når du cykler i mørke omgivelser.
Bemærk i øvrigt at skoovertrækkene fås i flere forskellige farver.
Konklusion
På baggrund af dene test af skoovertræk fra Castelli kan vi fra VeloVelo.dk godt anbefale dig at købe Diluvio. De er oplagte at bruge i forårs- og efterårssæsonen, hvor vejret godt kan være meget svingende – og ikke mindst vådt.
Derudover sørger de også for, at dine fødder har det komfortabelt på dage, hvor det ikke er så varmt. Et lille minus er som tidligere nævnt, at de ret hurtigt kommer til at se slidte ud, men igen: Det er kun en ”kosmetisk” ulempe – og har altså ikke nogen afgørende betydning for skoovertrækkets helhed.