En af de bedste måder at opgradere din cykel på i forhold til vægt og stivhed, det er uden tvivl ved hjælp af et par højprofil hjul. Og hvorfor ikke opgradere med et Reynolds hjulsæt?
Reynolds er et ganske anerkendt mærke inden for cykelsporten. Mærket har i en årrække produceret nogle af markedets bedste cykelhjul. I denne artikel ser vi nærmere på det populære hjulsæt ved navn Assault/Strike.
Det perfekte hjulsæt til dig der elsker fart!
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at et Reynolds hjulsæt uden tvivl henvender sig til dig, der elsker fart i cyklen. Med Reynolds stive carbonfælg kan du få uhyre meget kraft ud i hjulene selv ved de svageste tråd i pedalerne.
Derudover vil et sæt Reynolds hjul i den grad også opgradere din cykel i forhold til udseendet. Der findes ikke noget bedre end at give din cykel et par lækre hjul med høje fælge.
Pris og forhandlere
Prisen på Reynolds hjul kan variere meget afhængig af en række forskellige faktorer. Faktorer som årgang, model, tubular/clincher, forhandler og meget mere spiller en stor rolle i forbindelse med prisfastsættelsen.
I prissammenligningen herunder tages der udgangspunkt i de nyeste Reynolds hjul som den pågældende forhandler har i sortimentet.
Prissammenligning: Hvad koster de forskellige Reynolds hjul?
Forhandlere af Reynolds og andre hjulsæt
VeloVelo.dk anbefaler
Hvis du synes, at ovenstående priser for et Reynolds hjulsæt er lige i overkanten, så kan du med fordel tage dig et kig på DBA.dk med henblik på at købe dem brugt. Det er nemlig muligt at gøre en rigtig god handel, da mange motionister og supermotionister sælger deres hjul efter kort tids brug – og så til en super pris i forhold til den kvalitet du får.
Så hvis du gerne vil spare penge og kan leve med, at dine hjul er lettere brugte, så er det oplagt at finde dit næste hjulsæt på DBA.dk. Hvis ikke du har held med at finde hjul på DBA.dk, så kan du altid forsøge at tage et kig i de forskellige køb- og salg grupper inden for cykling, der findes på Facebook.
Se nedenstående video og bliv klogere på, hvad du kan forvente dig af et Reynolds hjulsæt
Anmeldelse af Reynolds hjulsættet
Køregenskaber
Reynolds hjulsættet Assault/Strike er en fornøjelse at køre med. Selvom hjulene er uhyre lette og stive, så er de stadig nemme at kontrollere. Hjulene giver dig især en stor fordel på lige landevej og nedkørsler, hvor de er exceptionelle gode rundt i svingene og de mere tekniske passager.
Design
Der er ingen tvivl om, hjulsættet Assault/Strike er uhyre flot at se på. Hjulsættet er virkelig veludført og kan få selv den kedeligste racercykel til at ligne en million.
Derudover kan du med fordel pille Reynolds klistermærkerne af, hvis du gerne vil have et helt ”black-look”. Reynolds hjul er uden tvivl nogle af de flotteste på markedet, hvis du godt kan lide det enkle udtryk.
Bremseevne
Bremseevnen er fin nok, men bestemt ikke det bedste du kan få. Da der er tale om en carbon-bremseflade, så er bremseevnen betydeligt formindsket i forhold til for eksempel en aluminiumsbremseflade.
Derfor skal du klemme lidt ekstra i bremsegrebene, når der skal bremses hårdt og kontant, men det er hurtigt noget du vænner dig til.
Stivhed
Med dette hjulsæt Assault/Strike får du en meget høj stivhed. Du kan tydeligt mærke, hvor meget ekstra fremdrift hjulene giver dig, når du rejser dig op i sadlen og træder igennem.
Derudover kommer hjulsættet også til sin ret på lige landevej, hvor du giver den ekstra god gas. Det er en sand fornøjelse at køre på Reynolds Assault/Strike, når du har været vant til et par tunge alu-hjul.
Læs mere om Reynolds Assault/Strike på Reynoldscycling.com
Kan hjulsættet Assault/Strike anbefales?
Hvis du er på jagt efter et godt all-round hjulsæt til brug her i Danmark, så kan du med fordel anskaffe dig Reynolds Assault/Strike. Dette hjulsæt er stift, nemt at køre med og så ser det super godt ud. Selvom bremseevnen ikke er så god i forhold til så mange andre hjul, så vil vi fra VeloVelo.dk stadig anbefale dig disse Reynolds hjul, hvis du er på jagt efter noget mere fart og lir til cyklen.
Slutteligt bør det nævnes, at du med fordel kan kigge efter et brugt hjulsæt, hvis du gerne vil spare penge og kan leve med et par hjul, der er lettere brugte. Der findes mange gode Reynolds hjulsæt på DBA.dk, der har mange kilometer i sig endnu.