Opskriften på et sundt og godt liv

0

Alle ønsker selvsagt at have et sundt og godt liv – det er desværre nemmere sagt end gjort.

For hvad er et godt liv egentlig, og hvornår er man sund nok til at kunne kalde sig selv for sund? Det er relativt store eksistentielle spørgsmål, og dermed også spørgsmål, som vi ikke kan besvare for dig. Vi kan dog sætte dine tanker i gang og lede dig hen i en retning, hvor du selv kan besvare spørgsmålene. Formår du først at svare på disse spørgsmål, er du på vej mod et liv med forhøjet livsglæde.

Hvordan bliver jeg sundere?

Det er vigtigt at understrege, at definitionen på sund er ganske subjektiv. Hvad er det, du gerne vil opnå? Hvad er en sundere livsstil for dig? Er det at tabe 10-15 kilo? Er det at bevare din nuværende vægt? Eller ønsker du i stedet at sætte skub i muskelvæksten?

Afhængig af dine målsætninger findes der selvfølgelig idéelle måder, hvorpå du kan opnå disse. Ønsker du eksempelvis at tabe nogle kilo, så er det klart, at du bliver nødt til at ligge i et kalorieunderskud og ikke mindst at motionere. Ønsker du derimod at tage vægt på og måske endda muskelmasse, så er et kalorieoverskud alfa og omega, for ellers sker det ikke. Derudover skal der styrketræning til.

Vores råd er dog; bliv bedre til at tænke over, hvad du propper i munden. Selvom det kan lyde afskrækkende at lære om kalorier, og hvilke fødevarer der er meget kalorieholdige, så giver det dig i allerhøjeste grad den fornødne viden, som du skal bruge, for at kunne sætte gang i din livsstilsændring.

Ønsker du at blive klogere inden for kost og motion, så kan du med rette tage et kig på dette sportsmagasin.

Hvad er et godt liv?

Dette spørgsmål er endnu sværere, end det førnævnte, at komme med en konkret besvarelse på. Et godt liv for os er måske ikke det samme, som det er for dig; tænk derfor over, hvad der gør dig glad, og hvad der sætter et smil på dine læber om morgenen.

For at drage en parallel mellem ovenstående to spørgsmål, så kan du stille dig selv følgende spørgsmål; ville du blive gladere af at tage slankepiller for derved at blive tyndere? Ville det øge din livskvalitet? Igen, det er ikke os, der kan besvare dette spørgsmål, men man skal huske på, at målsætninger omkring ens liv og arbejdet mod det gode liv ofte hører sammen.

Del med dine venner:

Comments are closed.