Om

VeloVelo.dk – Cykling er vores passion!

VeloVelo.dk er i sin grundform en blog om cykling, der er drevet af erfarne motionscykelryttere som ønsker at inspirere, motivere, vejlede, guide og hjælpe dig med at få så meget ud af din cykeltræning som mulig.

Her på siden kan du forvente indhold, der er skrevet med hjertet og som tager udgangspunkt i egne erfaringer og oplevelser. For os er det nemlig vigtigt, at du som læser kan relatere til de ting, der bliver skrevet om i de forskellige artikler og indlæg og samtidig kan finde det interessant og brugbart.

Det kan du finde på VeloVelo.dk

  • Spændende og inspirerende artikler og indlæg
  • Ekspertsvar og udtalelser
  • Anmeldelser og tests af cykelgrej
  • Løbsberetninger
  • Træningsprogrammer
  • Gode råd til en mere effektiv cykeltræning
  • og meget mere!

Da personerne bag denne side selv er ivrige motionscykelryttere, henvender vi os primært til dig som er motionscykelrytter og-/eller har en generel interesse for cykling. Dog betyder det ikke, at alle andre ikke er velkommen til at læse med her på siden – tværtimod.

Hvis du for eksempel gerne vil leve sundere, tabe dig et par kilo, savner lidt inspiration og motivation til cykeltræningen eller blot er nysgerrig, så kan du med fordel læse med her på siden.

Ja, det er egentlig et godt spørgsmål. Inderst inde håber vi selvfølgelig på, at sidens indhold er svar nok på spørgsmålet samt overbeviser dig om, at der er meget værdi at hente for dig, der gerne vil være en bedre cykelrytter og-/eller have en sundere livsstil.

Derudover kan vi fortælle dig, at vi her på VeloVelo.dk gør meget ud af at give dig råd til at træne mere effektivt, så du får mere ud af din cykeltræning med færre timer i sadlen (læs mere om det længere nede), hvilket uden tvivl er en god grund til at følge lidt med her på VeloVelo.dk.

Som sagt gør vi rigtig meget ud af at være din personlige og trofaste ”cykelkammerat”. Vi ønsker at berige dig med viden, der tager udgangspunkt i vores egne erfaringer og som du kan bruge til din fordel. Det kunne for eksempel være en anbefaling af et produkt, et træningsprogram eller noget helt tredje (vi er i øvrigt heller ikke blege for at fraråde noget, hvis vi mener, at det er noget L*O*R*T).

Derudover er cykling for os en livsstil. Og det er noget vi i den grad håber kommer til udtryk her på siden – og som vil fange din interesse. I øvrigt er vi også meget åbne over for feedback, kritik, ris og ros – kald det hvad du vil.

Det betyder, at du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du for eksempel har et forslag til, hvordan VeloVelo.dk kan udvikle sig til at blive endnu bedre og mere nyttig for de mange motionscykelryttere rundt omkring i landet.

Hos VeloVelo.dk kan du blive en bedre cykelrytter med mindre træning!

Træner du effektivt og målrettet? Eller er du fanget i ”leverpostejstræningens” onde spiral? Her på VeloVelo.dk kan du bl.a. lære at få det maksimale ud af dine timer på cyklen.

ALT for mange motionsryttere hamrer af sted på deres racercykler flere timer om ugen uden at opleve en nævneværdig formfremgang – og dette skyldes især, at træningen bygger på ”gennemsnitsfart” og ”antal tilbagelagte kilometer”.

Selvfølgelig giver denne form for ”leverpostejstræning” en lille forbedring af formen, men det er ingenting i forhold til, hvad du kan opnå med for eksempel intervaltræning og lignende træningsmetoder.

Som en moderne motionscykelrytter har du med stor garanti en familie, et job og andre fritidsaktiviteter, der også kræver din opmærksomhed. Derfor handler det om at udnytte de timer du har på racercyklen så effektivt som muligt med henblik på at få det maksimale ud af din cykeltræning. Det kan vi bl.a. hjælpe dig med her på VeloVelo.dk i form af træningsprogrammer, artikler og lignende.

Her på VeloVelo.dk skal det hele ikke kun handle om at få så meget ud af træningen som mulig og blive hurtigere end din nabo eller kollega. Her på siden ønsker vi også at have plads til at nyde og hylde cykling som den fantastiske og berigende sportsgren som den er – uden fokus på træningseffektivitet, antal watt pr. kg osv.

Når du cykler, har du mulighed for at få nogle fantastiske og mindeværdige naturoplevelser i selskab med andre passionerede motionscykelryttere. Derudover kan cykling også være en meget social sport, hvor du med fordel kan få en god snak med din nabo, kollega eller ven imens I ruller forbi det omkringliggende og smukke landskab.

Det er netop denne glæde og passion for cykling vi ønsker at dele med dig i form af spændende og inspirerende artikler, tests, anmeldelser, beretninger og meget mere.

Cykling er for dig, der gerne vil træne meget målrettet og effektivt med henblik på at udnytte dit potentiale til fulde. Cykling er for dig, der gerne vil i bedre form og tabe et par kilo. Cykling er for dig, der gerne vil berige dit liv med et væld af gode oplevelser på en sund og overskudsagtig måde. Cykling er for alle.

Vi håber, at du nyder dit ophold her på siden!

Venlig hilsen

VeloVelo.dk 

Har du spørgsmål eller vil du gerne i kontakt? I så fald er du velkommen til at sende os en mail på hej@velovelo.dk eller kontakte os via kontaktformularen på kontaktsiden. Vi bestræber os altid på at svare dig inden for 48 timer. Og hvis vi ikke er ude at træde watt i pedalerne, så får du typisk dit svar meget hurtigere!