Mavic Ksyrium Elite

0

Mavic er en anerkendt fransk producent inden for cykelsporten. I de seneste 130 år har de produceret en lang række forskellige produkter, der alle har det tilfælles, at den høje kvalitet går igen.

Det er også tilfældet for dette Mavic Ksyrium Elite hjulsæt, som er fremstillet til landevejsrytteren, der ønsker et godt allround hjul. Hjulsættet giver en høj komfort på såvel lige strækninger som ved kørsel i bjergene, og derfor er det velegnet til de fleste danske motionister og cykelryttere herhjemme.


MAVIC hjulsæt – inkl. Ksyrium Elite – kan købes hos CYKELPARTNER.dk


Dette hjulsæts popularitet er heller ikke til at tage fejl af, da Ksyrium Elite modellen har været blandt markedets mest solgte produkter det seneste årti. Du går derfor bestemt ikke galt i byen, hvis du i din jagt på et nyt hjulsæt er stødt på denne model og nu ikke kan få den ud af hovedet igen. Ønsker du at vide mere om hjulsættet, dens mange fordele og specifikationer, før du træffer din endelige beslutning, så læs med her.

Det kan du læse om

Oplev en høj komfort og lav rullemodstand

Gennem de seneste par sæsoner har trenden inden for cykelsporten været hjulsættenes bredere design, der skal øge komforten og mindske rullemodstanden. Denne bølge er Mavic er hoppet med på med 2018-udgaven af Ksyrium Elite hjulsættet. Her er bredden øget med 2 mm, så den nu er oppe på 17 mm. Dermed er komforten forøget, mens rullemodstanden, ifølge Mavic selv, er reduceret.

Alt dette for at sikre den bedst mulige køreoplevelse – både når du træder mange watt på flad vej og i bjergene. Dertil er fælgene designet med asymmetri og forstærket med stål ved alle egerne. Det sikrer stivere fælge og optimerer din kraftoverførsel og dermed din acceleration.

Det lette Mavic Ksyrium hjulsæt er skabt til alle

Er du ikke professionel landevejsrytter, men nyder du blot at tilbringe timer i sadlen sammen med den lokale cykelklub? Så er dette hjulsæt som skabt til dig. Mavic Ksyrium hjulsættet er fremstillet i Mavics egen Maxtal aluminium, som sikrer høj styrke og samtidig holder vægten nede på et minimum med sine kun 1554 g. Det giver dig et let hjulsæt til prisen – sammenlignet med flere af de andre hjulsæt til samme pris.

Hjulsættet er ligeledes udstyret med quick release-systemet, så du hurtigt kan af- og påmontere det på din cykel. Dertil fås hjulsættet til både Shimano og Campagnolo geargrupper, hvorfor det passer til størstedelen af alle racercykler.

Tekniske specifikationer

  • Allround hjulsæt
  • Bredde: 17 mm
  • Kompatibel med 25mm – 32mm dæk
  • Høj komfort og lav rullemodstand
  • Vægt: 1554 g.
  • Quick release-system
  • Passer til Shimano og Campagnolo geargrupper

Bliv godt kørende med Mavic Ksyrium Elite hjulsættet

Der findes utallige hjulsæt på markedet, og det kan i mange tilfælde være lidt en smagssag, om man er til den ene eller den anden producent. Ønsker du derimod bare at gøre en god handel, købe et godt allround hjulsæt og samtidig få mest muligt for pengene, er Ksyrium Elite et fornuftigt valg.

Hjulsættet har mange af de samme teknologier, som de dyreste hjulsæt på markedet er udstyret med, vægten er holdt på et minimum, og komforten hører til i den høje ende.

Del med dine venner:

Comments are closed.