Garmin Virb Elite

0

Garmin har efterhånden et meget bredt produktsortiment – og for ikke så længe siden blev det igen udvidet med et spændende og innovativt produkt. Denne gang var det deres actionkamera, som har fået navnet Virb.

garmin virb eliteKan fås i to versioner

Det kan fås i to versioner, hvoraf basis-udgaven blot hedder Garmin Verb og kommer i sort, mens elite-udgaven hedder Garmin Virb Elite og kommer i en hvid farve. Der er tale om et suverænt actionkamera, der kan bruges til et bredt spektrum af forskellige former for sportslige aktiviteter, hvilket naturligvis også inkluderer flere forskellige former for cykling, hvad end du foretrækker landevejscykling, mountainbiking eller måske kan du godt lide at være lidt mere vovet og derfor smide rundt med din BMX-cykel på dertil lavede ramper og lignende.

Uanset hvad, så er der ikke nogen tvivl om, at du bør tage et nærmere kig på Garmin Virb Elite, hvis du leder efter et actionkamera, der kan bruges i forbindelse med dine ture på cyklen, da det er udstyret med et 1080p HD-kamera – og det er oven i købet også vandtæt efter IP7-standarden, hvilket vil sige, at det kan ligge på 1 meters vand i op til 30 minutter, hvis du skulle være så uheldig at få styret cyklen og dig selv ned i en sø eller et vandhul.

Det kan du læse om

Prissammenligning: Hvad koster Garmin Virb Elite?

Hvad følger med til Garmin Virb Elite, som ikke er med til Virb?

Der er selvfølgelig forskel på Garmin Virb og Garmin Virb Elite. Det følger nemlig en bred vifte af ekstraudstyr og yderligere funktionalitet med til sidstnævnte, som ikke er muligt at få i basis-udgaven. Hvis du køber en ganske almindelig Garmin Virb, så vil du f.eks. ikke kunne nyde godt af Wi-Fi, GPS, Accelero-meter og højdemeter.

Køber du derimod Garmin Virb Elite, så følger der en lang række forskellige former for udstyr og tilbehør med såvel som de ovenstående funktionaliteter, som ikke er inkluderet i basis-udgaven af Virb. Mere specifikt så indeholder Garmin Virb Elite-kassen følgende:

  • Flad overflademontering
  • Bøjet overflademontering
  • Udskiftelig flangemontering
  • Kort forbindelsesmontering
  • Højredrejet montering
  • Adapter til populære brancheholdertyper
  • Lithium-ion-batteri
  • Holder
  • Gevindkrave
  • Greb (3)
  • USB-kabel
  • Dokumentation
  • Selvfølgelig også selve Virb Elite-actionkameraet

Det betyder også, at der desværre ikke medfølger en cykelholder, hvorfor det er noget, som du er nødsaget til at investere i ved siden af, hvis du ønsker at kunne fastmontere kameraet på din cykel, hvilket f.eks. kunne gøres direkte på styret. Endvidere, så medfølger der heller ikke et memorykort, hvorfor det også skal købes ved siden af, og i denne sammenhæng skal du være klar over, at det skal være MicroSD-kort á minimum Class 10 for at sikre, at dine optagelser kan lagres hurtigt nok på kortet.

Få en ægte High Definition-oplevelse med Garmin Virb Elite

Med Virb Elite fra Garmin får du et actionkamera, der optager vaskeægte HD 1080p-video, hvilket giver dig de bedste forudsætninger for at genopleve hvert minut af dine oplevelser og optagelse – og oven i købet i fuld detaljeringsgrad og med en særdeles høj kontrast uden forvrængning.

Ud over, at du får muligheden for at optage ved hele 1080p ved 30 FPS, så er der også mulighed for at justere opløsning og optagehastighed, så der kan opnås en skarp og dramatisk slow-motion-effekt på op til 120 FPS, hvis dette ønskes. Det hele behandles af den implementerede CMOS-sensor, der selvfølgelig sørger for at garantere den højeste kvalitet og en mere håndterbar filstørrelse efter både redigering og deling. Med dit Garmin Virb Elite får du mulighed for at optage ved følgende HD-videotilstande, hvis du vel at mærke selv vælger at indstille kameraet til at gøre det:

  • 1080p ved 30 FPS
  • 960 ved 30/48 FPS
  • 720p ved 30/60 FPS
  • 848 x 480 ved 120 FPS

Indbygget 1,4″ Chroma-skærm af absolut højeste kvalitet

Vi kender allesammen mange af de andre actionkameraer, der ikke er udstyret med en skærm, hvorfor der ikke er andet for end at trykke på en knap og håbe på, at du får en række gode optagelser i kassen (for der er ganske enkelt ikke andre muligheder).

Hvorfor gøre dette, hvis du i stedet kan opsætte, gennemse og afspille det optagede video på en indbygget Chroma-fuldfarveskærm med en størrelse på hele 1,4”? På dit Garmin Virb finder du nemlig en 1,4”-skærm, som ikke blot er en skærm til at afspille dine optagede videoer, men samtidig også et vindue til dine forskellige indstillinger.

Det giver dig blandt andet mulighed for at kontrollere dit billede, før du tager det, du kan vælge mellem de førnævnte optagehastigheder og dermed også vælge at optage i slow-motion i stedet, du kan skifte mellem video og stillbilleder såvel som en bred vifte af andre indstillinger og funktioner. Alle disse indstillinger vil altid kunne findes på skærmen, som hele tiden er tændt, hvorfor du også kan lave om på indstillingerne, når du cykler, men det bedste af det hele er, at skærmen har et minimalt strømforbrug, hvorfor batteriet nærmest ikke vil bemærke, at skærmen er tændt.

Lang batterilevetid og dermed ingen frygt for at løbe tør

Hvis du er på jagt efter et godt actionkamera, der samtidig er udstyret med et godt batteri, så har du endelig fundet det helt rigtige kamera. Virb Elite er nemlig udstyret med et 2000 mAh lithium-ion-batteri, som er det førende i sin klasse, og er samtidig også blevet testet af mange omgange og kan derfor også bryste sig af næsten 3 timers optagelse ved 1080p, inden der er behov for opladning. Det betyder også, at du med stor sandsynlighed bliver træt i fødderne, inden batteriet er løbet tør for strøm.

Hvis du er typen, der sagtens kan blive ved i mere end 3 timer, så er der heldigvis også mulighed for at købe et udskiftningsbatteri (eller flere), hvilket selvfølgelig kan være med til at forlænge din optagelsestid med yderligere tre timer (eller mere end dét, alt afhængigt af, hvor mange yderligere batterier, du køber). Virb Elite fra Garmin kan desuden også bryste sig af et væld af forskellige oplademuligheder, hvorfor du heller ikke skal frygte, at det bliver en krævende opgave at få ladet dit actionkamera op efter det er blevet helt afladet.

garmin virb

Elegant og brugervenligt actionkamera med mulighed for Wi-Fi forbindelse

På lige fod med andre kameraer – og i særdeleshed andre actionkameraer – fra Garmin, så er dette også lavet med et særligt fokus på brugervenlighed, da det blandt andet er udstyret med en stor skydeknap, der starter en øjeblikkelig optagelse på siden af kameraet. Det er specielt brugbart, hvis du er typen, der udøver en mere ekstrem form for cykling og pludselig kan komme ud for noget spændende – det kunne eksempelvis være i forbindelse med downhill MTB og lignende.

Ydermere, så er den respektive skydeknap også udstyret med en glidebevægelse og en kliklyd, der er med til at gøre det tydeligt, hvornår du optager, selv hvis du har valgt at iføre dig et par handsker, fordi det er koldt. Kameraet kan desuden bryste sig af et design, der er både elegant og robust, hvorfor du også vil kunne integrere dit nyindkøbte Virb Elite-actionkamera fra Garmin i dine aktiviteter, uden at du pludselig skal slæbe rundt på et stort, klodset kamera eller have fastmonteret et kamera på dit cykelstyr, som tager noget af dit udsyn og/eller din førlighed. Derfor kan du også sagtens tage det med ud og cykle med en vished om, at du både får en række lækre optagelse i kassen og samtidig kan have det sjovt på cyklen.

Det er dog slet ikke det hele, for hvis du køber et Garmin Virb Elite, så får du ikke blot et almindeligt actionkamera, men du får derimod et actionkamera, der er blevet udstyret med Wi-Fi, som kan bruges til diverse former for trådløs kommunikation med enten din smartphone eller din computer. Det giver dig blandt andet mulighed for at se en eksempelvisning af billedet og/eller dine videooptagelse direkte på din computer eller på din smartphone, mens det ligeledes også bliver muligt at lave diverse indstillinger på dit kamera gennem din smartphone eller din PC, alt afhængigt af, hvilken af de to enheder, du vælger at at koble sammen med dit Garmin Virb Elite.

For at gøre det endnu bedre, så er Garmin Virb Elite også udstyret med en højfølsom GPS, der blandt andet kan bruges til datastempling såvel som GPS-baseret optagelsesprofiler, hvilket f.eks. giver dig mulighed for at indstille dit kamera på en sådan vis, at det automatisk optager din kørsel ned af en bakke, hvis du skal køre downhill MTB eller at det automatisk filmer på en bestemt strækning, hvis du cykler landevejscykling. Det betyder selvfølgelig også, at kameraet selv sørger for at stoppe, når du kommer ned ad bakken eller du er færdig med at cykle på den valgte strækning, men det kræver naturligvis at du indstiller dit Garmin Virb Elite til at gøre det.

Del med dine venner:

Comments are closed.