Ønsker du at blive en god cykelrytter, så kræver det enorm meget træning, søvn, sund kost og ikke mindst en god selvdisciplin. Men har du alt dette på plads, så kan du alligevel også forbedre dig på nogle andre parametre såsom din cykels udstyr. Det er særligt alle de bevægelige dele, der skal opgraderes, hvis du ønsker at køre rigtig stærkt. Og i den forbindelse har kæden særdeles meget at sige.
Den danske producent CeramicSpeed har sammen med UltraFastOptimazation (UFO) lanceret det, som de selv kalder for verdens hurtigste cykelkæde. Og der er hold i påstanden: Den er blevet testet i et laboratorium i USA, hvor resultatet blev, at denne kæde sparer dig mellem 2 og 5 watt sammenlignet med andre topklasse kæder.
Det kan du læse om
Værd at vide om verdens hurtigste kæde
En kæde har meget at sige, hvis du ønsker at blive en stor cykelstjerne. Derfor kan det godt betale sig at gå efter det bedste af det bedste på markedet. CeramicSpeed siger selv, at de har lanceret verdens hurtigste kæde. Flere tests viser som sagt, at du sparer 2-5 watt med denne CeramicSpeed kæde. Det er vel at mærke på de første ca. 320 kilometer, at du får mest ud af kæden, hvorefter den taber en smule effekt grundet slid.
Det er ganske naturligt, at en kæde med tiden bliver slidt, forlænget en anelse, oplever øget friktion og dermed mister lidt effekt, men her har CeramicSpeed alligevel formået at lave en kæde, som også efter de første 320 kilometer er særdeles holdbar og yderst effektiv, da tabet af effekt holdes på et minimum grundet de ekstraordinære materialer.
Passer til alle ryttere
Kæden er håndlavet og der ligger mange timers arbejde bag en kæde fra CeramicSpeed. Derfor vil du også hurtigt mærke forskel på denne kæde sammenlignet med din nuværende. Dog er ”verdens hurtigste kæde” ikke skabt til at køre flere tusinde kilometer, hvis du ønsker den samme effekt under hvert løb. Derimod er kæden optimal til lige netop dét løb, som du satser på. Så skal du køre et løb, hvor du har sat dig op til at vinde eller køre på podiet, så kan du med fordel benytte dig af kæden her. Vi anbefaler altså, at du ikke bruger kæden til træning og lignende, da den simpelthen er for ”dyr” til dette.
Samlet vurdering
Verdens hurtigste kæde passer til alle slags ryttere, og kan derfor med fordel anvendes i både bjergene og på flade veje. Ligeledes har CeramicSpeed og UFO fremstillet kæden, så den passer til kassetter fra Shimano (10 og 11 speed), Campagnolo (10 og 11 speed), SRAM (10 og 11 speed) samt KMC (10 og 11 speed).
Det er en kæde, som med fordel kan benyttes, hvis du gerne vil have en ”unfair fordel” i forhold til dine konkurrenter. Den er lynhurtig, men bliver desværre hurtig slidt, hvorfor det ikke anbefales at bruge den til træning og lignende.
CeramicSpeed kæden kan købes hos Chainreactioncycles.com
Vidste du, at CeramicSpeed er dansk?
Der findes mange producenter inden for cykeludstyr, men danske CeramicSpeed står alligevel ret højt oppe i hierarkiet, når det kommer til prestige, anerkendelse og ikke mindst kvalitet. De producerer mange af de bevægelige dele på cyklen heriblandt pulleyhjul og kæder. Og det er ikke bare helt normale produkter; Flere af verdens bedste cykelhold, her kan nævnes hold som Tinkoff og Astana, kører rundt med produkterne, hvilket vidner om en verdensklasse kvalitet.