Bkool Pro 2016 er en af de mest populære hometrainere på markedet. Derfor har vi her på VeloVelo.dk selvfølgelig set nærmere på denne hjemmetræner som eftersigende skulle være en af de bedste til prisen.
Denne artikel er værd at læse for dig som er på udkig efter en god hometrainer som ikke skal koste alverden. I artiklen kan du læse om Bkool Pro 2016’s vigtigste specifikationer samt hvad der ellers er værd at vide om hometraineren.
Se de gode tilbud på hometrainere hos Cykelpartner.dk
Nøgleord om Bkool Pro 2016
- Lydsvag
- Står meget stabilt på gulvet/måtten
- Du kan uploade dine egne ruter
- Tilhørende Bkool-software er intuitiv og nem at finde ud af
- Perfekt til effektiv intervaltræning
En hometrainer fyldt med smarte funktioner
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Bkool Pro 2016 er fyldt med smarte funktioner, der alle kan hjælpe dig med at komme i rigtig god form. Herunder kan du læse mere om nogle af de vigtigste/bedste funktioner.
Træn på de mest legendariske bjerge og mere til
Med Bkool hometraineren og dertilhørende software kan du træne på de mest legendariske bjerge og mere til. Det store Bkool-univers indeholder nemlig et væld af ruter som du kan prøve kræfter med hjemme fra privaten.
På den måde bliver træning på hometrainer lige pludselig sjovt, da det giver dig mulighed for at køre op ad Alpe d’Huez og opleve, hvor stor en belastning det bjerg faktisk er for dig og dine ben.
Kør mod dine venner og giv dem baghjul
En anden smart funktion som Bkool-universet har er, at den giver dig muligheden for at konkurrere mod dine venner. Det vil altså sige, at I kan sidde i hver jeres hjem og køre mod hinanden som var I udenfor og gav den fuld skrald op ad en bakke eller lignede.
Denne funktion er uhyre motiverende for det er – for at være ærlige – de færreste af os som vil lade os overhale og dermed tabe. Hvis du har svært ved at finde motivationen til cykling i vintermånederne, så er der ingen tvivl om, at Bkool hometraineren kan hjælpe dig!
Watt, puls, kadence, tid og meget mere
En anden stor fordel ved Bkool Pro 2016 er, at du kan holde øje med watt, puls, kadence, tid og meget mere på skærmen. På den måde kan du altså træne meget præcist efter dine zoner og på den måde få mere ud af din form. Du kan læse mere om formforbedring længere nede på siden.
Sådan installerer du din Bkool hometrainer
Effektiv træning for ALLE
En af de helt store fordele ved at vælge Bkool Pro 2016 er, at den kan bruges af alle uanset ambitionsniveau, køn, alder osv. Kort sagt: Det er en hometrainer for alle, der ønsker at komme i bedre form på en sjov måde.
Intervaltræning som giver resultater
Bkool universet indeholder også en masse programmer til intervaltræning. Som du nok ved, så er intervaltræning noget af det mest effektive i forhold til at rykke din form.
Personlige træningsprogrammer
Intervaltræningen kommer til udtryk i form af personlige træningsprogrammer. Disse træningsprogrammer bliver automatisk lavet på baggrund af dine tal. Hvis du tager en 20 minutters FTP-test, så kan Bkool regne dine zoner ud. Og det er ud fra dine zoner, at træningsprogrammerne bliver lavet.
Det vil altså sige, at du kun skal give den fuld gas i 20 minutter for at få personlige træningsprogrammer som for alvor vil gøre dig hurtigere end din nabo. Lyder det ikke meget godt?
Det har aldrig været nemmere at måle dine fremskridt
I forlængelse af ovenstående kan du sige, at det aldrig har været nemmere at måle dine fremskridt. Hvis du for eksempel følger et træningsprogram som varer i to måneder, så kan du i starten og slutningen af programmet tage en FTP-test. På den måde kan du se, hvor mange watt du har forbedret dig takket være programmet.
Du kan selvfølgelig også se, hvis du ikke har forbedret og derfor skal rette din træning en smule. Der er altså tale om en meget intelligent hometrainer med dertilhørende software.
Bkool Pro 2016 hometraineren er set til 2.999 kr. hos Cykelgear.dk.