Alle os mænd der cykler meget har prøvet det. Man har kørt i mange timer, hundreder af kilometer. Benene værker og kroppen er træt, men der er én helt speciel følelse, der skiller sig ud: Følelsesløshed i skridtet.
Jeps, understellet sover og prikker, og det kan være en skræmmende fornemmelse første gang man oplever det.
Men det går jo over igen. Gerne indenfor et par timer.
Alligevel skaber det blandt mange ryttere usikkerhed og frygt, for når man cykler meget, kan det så ikke være skadeligt for ens sexliv og ens potens på længere sigt?
Det kan du læse om
Irwin Goldstein og en sejlivet myte
Det har faktisk været en myte i cykelmiljøet i mange år, at de mange timer i sadlen har stor risiko for at forårsage alverdens seksuelle problemer – lige fra rejsningsproblemer til impotens. Denne myte stammer i høj grad fra en artikel tilbage i 1997 i det anerkendte cykelmagasin Bicycling, som citerede en upubliceret undersøgelse fra den anerkendte urolog (specialist i urinvejene) Irwin Goldstein.
Hele miseren handler om punktet mellem de mandlige kønsdele og anus. Dette område er meget følsomt og indeholder en masse nerver og blodårer. Det er ige præcis dette område der belastes ved lang tid i sadlen, og det er denne belastning der giver den sovende fornemmelse som vi alle har prøvet. Spørgsmålet går på om det kun er en midlertidig gene, eller om det er et problem med med mere permanente konsekvenser for mandlige cykelryttere.
Goldstein testede 100 cyklister , der havde impotensproblemer. Han lagde testpersonerne ned på ryggen og pressede henholdsvis en stol, en bred sadel og en smal ryttersadel imod det følsomme punkt på mændene, mens han målte blodgennemstrømningen til deres penis. Ud fra denne test konkluderede Goldstein at den smalle sadel gav 66% mindre blodgennemstrømning, den brede sadel 25% og stolen havde ingen effekt.
Hvad man helt glemte var at ingen, der har cyklet langt er i tvivl om, at blodgennemstrømningen påvirkes ved lang tids påvirkning fra en smal ryttersadel, men der var intet ved Goldsteins undersøgelse der indikerede, at belastningen gav permanente eller længerevarende problemer. Alligevel satte artiklen fra 1997 gang i myten om impotens hos cykelryttere.

Hvis du døjer med “et sovende skridt”, når du cykler, så bør du kraftigt overveje at få lavet et bikefit
Endelig blev myten brudt
Det var på tide at myten enten blev bevist eller brudt. Som lederen af det urologiske institut ved University of Virginia William D. Steers har udtalt:
Hele cykling-impotens-tingen er helt ude af proportioner. I Kina cykler 90% af den mandlige befolkning, og de ser ikke ud til at have problemer med at holde live i befolkningen.
En gruppe forskere ved det britiske University College London satte sig i 2014 for at finde ud af om det var en myte eller sandhed. I den største undersøgelse af cyklister nogensinde, analyserede forskerne næsten 5.300 mandlige cyklister.
Deltagerne blev sat til at udfylde spørgeskemaer, der bl.a. spurgte ind til hvor mange timer de sad i en cykelsadel ugentligt, og om de indefor de sidste fem år havde oplevet problemer med rejsning eller havde fået diagnosticeret sterilitet.
Vi fandt ingen sammenhæng mellem cykling og rejsningsproblemer eller mængden af cykling og sterilitet, siger Milo Hollingworth fra University College London.
Undersøgelse viser at der ikke er nogen sammenhæng mellem selv meget intensiv cykling og seksuelle problemer hos mænd. Den eneste lille sammenhæng man kunne påvise var en øget risiko for prostatakræft – men kun blandt mænd over 50 år, der cykler mere end 8 1/2 time om ugen. Og stadigvæk vurderer man, at de mange positive fordele ved at cykling klart overstråler potentielle sundhedsrisici. Det gælder alle grupper af mænd.
Hvad kan man gøre for at mindske generne?
Hvis man alligevel gerne vil mindske generne i underlivet ved mange timers cykling, så er er der faktisk ting man selv kan gøre.
Det vigtigste er at du har et par velsiddende cykelshorts af høj kvalitet på, når du sidder i sadlen. Cykelshorts med et godt vaskeskind eller gelindlæg. Det er også en god idé at smøre sig med en creme beregnet til dette brug, inden man tager sine shorts på. Derudover kan et bikefit være absolut guld værd!
6 årsager til at cykling forbedrer dit sexliv!
Nu har vi fået slået fast at cykling ikke gør noget dårligt for din seksuelle formåen og for dit sexliv. Men vi havde jo også et “tværtimod” oppe i titlen. Det var slet ikke tilfældigt, for her kommer nemlig 6 årsager til at du som cykelrytter kan ende med et bedre sexliv end gennemsnittet af befolkningen.
- Cykling får blodet til at pumpe hurtigere. Cykling er én af de bedste måder at opbygge hjertekar-systemet. Et veltrænet hjerte pumper op til 50% mere blod rundt ved hvert hjerteslag end et utrænet hjerte. Og jo bedre blodgennemstrømning, jo bedre seksuel præstation som mand.
- 30% større sexlyst. En undersøgelse fra universitetet i Californien viser at folk der træner sport regelmæssigt har op til 30% mere sex end andre.
- Du holder længere. Har du problemer med at holde længe i sengen, så skal du bare begynde at cykle. Et sundt hjertekar-system giver mere energi og sætter dig i bedre kontakt med din krop.
- Stærkere muskler. Cykling træner dine muskler i ben, bagdel og nedre ryg. Alle muskler man bruger under sex.
- Endofiner puster gang i sexlivet. Under og efter hård fysisk træning produceres hormonet endofin i kroppen. Undersøgelser viser at 1 ud af 4 får lyst til sex mens de træner. Det er endorfinerne der gør det.
- get selvværd. Når du har gennemført en hård fysisk træning så sidder du tilbage med højere tilfredshed med dig selv og et større selvværd. Det er noget som det modsatte køn finder attraktivt – og som gør dig mere sexet.
Artiklen er skrevet af minsexshop.dk – der bl.a. har et stort udvalg i sexartikler til mænd.