Skal du snart have ny cykelhjelm? Har du overvejet at vælge den smarte Vanish Evo fra Scott? I så fald kan du med fordel læse med her, hvor vi testet Scott Vanish Evo cykelhjelmen.
Cykelhjelmen bliver i øvrigt brugt af det australske cykelhold Team Orica GreenEdge, hvor danske Magnus Cort bl.a. er på holdlisten. Cykelhjelmen fra Scott henvender sig umiddelbart til dig, der gerne vil have en komfortabel, sikker og flot cykelhjelm, der næsten ingenting vejer.
Læs meget mere om Scott cykelhjelmen i testen herunder og find ud af om denne model er noget for dig.
Test af cykelhjelmen: Scott Vanish Evo
Komfort/Ventilation
En af de helt store fordele ved denne Scott cykelhjelm er, at den føles rigtig dejlig at have på hovedet. Den meget lave vægt er uden tvivl noget, der bidrager positivt til komforten.
Derudover er cykelhjelmen også formet på sådan en måde, at den sidder godt på hovedet. Stropperne er nemme at justere og tilpasse efter dit personlige behov. Det bør i øvrigt nævnes, at ventilationen også fungerer rigtig godt, hvorfor Scott Vanish Evo er oplagt at bruge i forbindelse med bjergkørsel sydpå.
Design
Rent designmæssigt er der ikke en finger at sætte. Her på VeloVelo.dk synes vi, at der er tale om en af de flotteste cykelhjelme på markedet netop nu. Derudover skiller den sig også ud i forhold til andre hjelme, hvilket vi synes er en klar fordel, da det godt kan blive lidt kedeligt at cykle rundt med cykelhjelme, der ligner resten af dem det resterende felt har på hovedet.
Hvis du synes, at Scott hjelmen ikke er spor flot i forhold til den hjelm du har i tankerne, så hører vi meget gerne fra dig. Giv dit bud på en flot cykelhjelm i kommentarfeltet nederst på siden.
Sikkerhed
Hvad angår sikkerheden, så er der heller ingen finger at sætte på noget. Cykelhjelmen er selvfølgelig udstyret med alle de godkendelser og certificeringer som der er krav om. Derudover er det også et godt sikkerhedsmæsigt tegn, at cykelhold som Team Orica GreenEdge bruger Scott Vanish Evo.
Justering ved hjælp af MRAS2 nakkespændet
Noget andet som også gør Scott Vanish Evo til en af de bedste cykelhjelme på markedet, det er uden tvivl MRAS2 nakkespændet, der kan indstilles meget nøjagtigt.
Dette er især en fordel, hvis du går meget op i, at cykelhjelmen hverken sidder for stramt eller for løst. Derudover er det også en meget stor fordel i forbindelse med vinterkørsel, når vinterhuen skal under hjelmen.
Testresultat/vurdering:
Her på VeloVelo.dk giver vi Scott Vanish Evo cykelhjelmen 4 ud af 5 stjerner. Der er generelt tale om en super lækker og komfortabel cykelhjelm, der i høj grad henvender sig til dig som gerne vil have en letvægts hjelm. Grunden til, at cykelhjelmen ikke får 5 stjerner skyldes, at den ikke er ligeså aerodynamisk som andre modeller samtidig med, at der findes hjelme som vejer mindre – for eksempel Specialized S-Works Prevail.
Forhandlere af cykelhjelme
Herunder har vi listet en række forhandlere som vi personligt foretrækker, når der skal købes nyt cykelgear herunder cykelhjelme.
Mere information om Scott Vanish Evo
Scott Vanish Evo er en letvægts cykelhjelm, der kun vejer 230 gram ved en str. medium. En af hjelmens helt store fordele er ventilationen, der sikrer dig et køligt hoved uden, at du på noget tidspunkt overopheder.
Derudover er designet i en klasse for sig selv. Scott er i løbet af de seneste år blevet mere og mere markante og synlige i professionel cykelsport – og det skyldes især, at de kan finde ud af at lave sikre og komfortable cykelhjelme i et flot design.
Herunder kan du se nogle af de bedste fordele ved Scott Vanish Evo.
- Er meget let
- Er komfortabel at have på
- Præcis justering takket være MRAS2 nakkespændet
- Stor ventilation