Skal du til Frankrig og køre La Marmotte? Vil du gerne være hurtigere end sidste gang? Eller måske er det din første gang og du vil gøre det godt? Uanset hvad, så har du her 10 gode råd til, hvordan du kører en ekstra god tid til La Marmotte.
Strukturer din træning / få lavet et træningsprogram
Det bedste råd du kan få er at få struktur på din træning. Ved at træne struktureret og specifikt op til La Marmotte kan du rykke form markant. Er du ikke skarp til at lave og planlægge din egen træning, anbefales det at få hjælp af en personlig træner eller lignende, der har erfaring med lige netop La Marmotte. Dem findes der en del af skulle vi hilse og sige.
Hos bikefit- og cykeltræningsvirksomheden Velofit i Aarhus kan du købe en skræddersyet træningspakke til La Marmotte. Du kan læse mere om den ved at klikke her. Pakken inkluderer bl.a. en laktattest, hvor du får fastlagt dine træningszoner. På den måde effektiviserer du din træning og får maksimalt output ud af de timer du lægger på landevejen.
Start træningen minimum seks måneder før løbet
Du kommer ikke til at køre specielt hurtigt, hvis du træner din træning 2-3 måneder før La Marmotte. Det kan vi ligeså godt sige. Derfor anbefaler vi, at du som minimum starter din træning et halvt år før. På den måde har du fin med tid til at bygge en god form op samtidig med, at du kan tillade dig at slappe af i ugerne op til, så du er helt frisk, når du står på startstregen.
Tab dig nogle kilo
La Marmotte er et bjergløb. Derfor betyder vægten alting i forhold til, hvor hurtigt du kommer op ad bjergene. Derfor anbefales det at tabe dig nogle kilo, så du har mindre at ”slæbe op”. Antallet af kg du skal tabe dig afhænger selvfølgelig af, hvordan din krop ser ud lige nu. Er du allerede trimmet ned, så bør du i stedet fokusere på at bygge noget mere form på. Er du lidt overvægtig, bør dit fokus være på at tabe dig. Husk at du skal tabe dig over en lang periode og ikke hakke alle kilo af på 1-2 måneder: Det er nemlig ikke spor sundt og holdbart.
Pas din søvn til fulde
Hvis ikke du får din søvn, så kan du ligeså godt smide din træning ud i skraldespanden. Alt for mange undervurderer søvnen i forhold til at performe godt. Derfor burde dette råd faktisk være øverst, da det er et af de absolut vigtigste i forhold til at blive en hurtigere cykelrytter. I den forbindelse kan det anbefales at anskaffe en god topmadras tilpasset din krop.
Opgradér cyklen med CeramicSpeed
Har du styr på din form? Så tag et kig på din cykel. Hvordan kan du opgradere den, så den bliver hurtigere til La Marmotte? En af de bedste løsninger er at opgradere cyklen med keramiske lejere fra CeramicSpeed. Det vil helt sikkert give dig nogle ”gratis” minutter. Du finder et stort udvalg af CeramicSpeed-produkter hos BC Bikeshop. Se hele udvalget lige her.
Tag på træningslejr i bjergene
Det kan være en glimrende ide at tage på træningslejr i bjergene inden La Marmotte. På den måde får du forhåbentlig kørt en masse kilometer i solskin samtidig med, at du vænner dig til bjergkørsel (og bliver god til det). Noget som kan være uhyre svært herhjemme i pandekageflade Danmark.
Kør en ”mini La Marmotte” og få testet ting af
Det er også en god ide at køre en ”mini La Marmotte” en lille måned før La Marmotte. Det vil sige, at du kører distancen herhjemme i Danmark med nogle indlagte pres for at simulere bjergene. Derudover får du testet energiindtag og produkter af med henblik på at finde ud af, hvordan du skal tage dit energi i Frankrig – og ikke mindst, hvilke energiprodukter det skal være.
Kør taktisk og brænd ikke energien af for tidligt
Det er sjældent smart at køre alt for hårdt i løbets første fase. Her handler det om at finde sig godt til rette og ellers bygge på som løbet skrider frem. Derfor anbefaler vi, at du kører taktisk og disponerer dine kræfter bedst muligt, så du ikke ender i en kæmpe krise ved foden af Alpe d’Huez.
Et sæt bjerghjul kan spare dig mange minutter
Et sæt bjerghjul kan virkelig også spare dig for nogle minutter. Især hvis alternativet er et par tunge aluminium hjul. Overvej om du ikke skal opgradere dit hjulsæt. Der kan være mange minutter at hente på det.
Husk at nyde det
Sidste råd er super simpelt og ret vigtigt: Det handler ganske enkelt om, at du skal nyde at køre La Marmotte. La Marmotte er et fantastisk løb med smukke omgivelser. Nyd det og du vil køre en god tid.