Tips til at få mere protein i din kost

0

For at du kan træne optimalt på din cykel, er det vigtigt, at din kost er sammensat på den rigtige måde. Ikke bare din præstationsevne, men også din krops evne til at restituere, afhænger i høj grad af, hvad du putter i din mund. Er du meget aktiv, er det derfor ekstra vigtigt, at du går op i din kost og dit indtag af protein.

Protein er en af din krops vigtigste byggesten. Vi giver dig i denne guide gode råd til, hvordan du på en nem måde kan få mere protein ind i din daglige kost.

Proteinrige madvarer

Tænk over, hvad du spiser i det daglige. Sørg for at indtage en sund og varieret kost og hav altid i mente, om de enkelte måltider indeholder råvarer med protein. Det er godt for dig at modtage protein løbende, og det er derfor ideelt, hvis du får en god mængde protein gennem alle dagens hovedmåltider. Består både din morgenmad og frokost primært af kulhydrater, kan det være svært for dig at indtage tilstrækkeligt med protein under dit aftensmåltid.

Kød

En af topscorerne, når det kommer til protein, er kød. Alle former for kød indeholder en god portion protein, men faktisk er hvidt kød som kylling og kalkun de typer, der indeholder mest. Roastbeef er også med i top fem, så er du mere til rødt kød, kan du med fordel smæske løs her. Er du kødelsker, er det bare med at give los og spise en masse saftigt kød, men er du ikke stor fan, er der heller ingen grund til at fortvivle.

Fisk og æg

Fisk og æg er også højt på listen. Faktisk indeholder fisk som tun endnu mere protein end nogen former for kød. Så spis du bare en masse fisk og eksperimenter med en masse spændende fiskeretter i dit køkken. Æg er også en glimrende måde at få protein på, og det gør det nemt for dig at inkludere protein i dit morgenmåltid. Lav dig en omelet med masser af æg eller bag sunde pandekager.

Grøntsager og bælgfrugter

Grøntsager er en sund og vitaminrig måde at få protein på. Gå efter de grønne grøntsager. Det er nemlig dem, der indeholder mest protein. Lav en proteinrig smoothie med spinat og banan til at kickstarte din dag eller drik den, når du er færdig med at træne. Bælgfrugter og bønner er også sprængfyldte med protein, og de er gode at anvende i salater eller som erstatning for kød. Spiser du mange salater, er det en god ide altid at tænke over at tilføje en form for protein. Hvad enten det så er ost, nødder, bælgfrugter eller andet.

Snacks

Nødder indeholder rigtig meget protein. Der er frit valg på hylderne, men nødder som peanuts og pistacienødder er topscorere, når det kommer til protein. Spis nødder som et sundt og mættende mellemmåltid, eller brug dem i en salat eller på dine havregryn om morgenen. Hørfrø og tørrede frugter som abrikos eller figen er et andet godt bud på et en proteinrig snack.

Mejeriprodukter

En anden måde at få protein på er ved at indtage mælkeprodukter. Ost er her den sikre vinder, og du kan få rigtig meget protein gennem oste som parmesan eller mozzarella. Tilsæt ost i din omelet eller på dine ovnbagte grøntsager, eller spis almindelig skiveost på rugbrød. Skyr er også en populær måde at få protein på, og det kan både spises med mysli eller tilsættes, når du bager eller laver aftensmad.

Proteinrige indgredienser

Hos Myprotein finder du et hav af proteinrige produkter. Du kan både finde sunde snacks, som du kan spise med god samvittighed, eller andre eller ingredienser, som du kan bruge i din madlavning. Så er du sikker på, at du ikke kommer til at mangle protein i det enkelte måltid. Proteinmysli, proteinrig chokolade, proteinrigt pandekagemix og meget andet. Køb produkterne her med en rabatkode til Myprotein og få dem til en fornuftig pris, som alle kan være med på.

Du kan i høj grad spise dig til protein, men som aktiv idrætsudøver, kan det være svært at klare det udelukkende gennem kosten. Her kan du have gavn af proteinpulver.

Proteinpulver som kosttilskud

Vil du gerne fremme din restitution? Proteinpulver fungerer som kosttilskud, og det kan hjælpe dig med at få et ekstra skud protein. Rigtig mange sportsudøvere anvender proteinpulver, da det er perfekt til at fremme en hurtigere restitution af dine muskler. Når du træner, nedbryder du dine muskler. Og det er her proteinpulver kan have en gavnlig effekt. Det fremmer nemlig gendannelsen og er med til at øge din muskelmasse.

Relateret artikel: Kosttilskud til cykelryttere

Det er oplagt at indtage proteinpulver efter endt træning, hvor din krop har ekstra behov for protein. Du kan for eksempel blande det i en velsmagende shake. Det har samme gavnlige effekt som at spise en dåse tun, men det smager med garanti bedre. Tjek eventuelt dine muligheder for smagsvarianter med mere ud hos Myprotein, hvor du kan købe produkter med en fordelagtig rabatkode.

Vil du gerne ned i vægt?

Protein har flere fordele. Det er ikke bare godt for dine muskler, men det holder dig også mæt i længere tid. Det kan være en stor fordel, hvis du er på kur og gerne vil smide et par ekstra kilo. Med proteinholdige måltider er det nemmere at holde sig på måtten og undgå at spise unødige og ekstra kalorier. Lysten til noget sødt mellem måltiderne dukker jo gerne op, når vi er lidt småsultne.

Når du gerne vil tabe dig, kan det altså være en rigtig god ide at gå efter de proteinholdige fødevarer. Find dem, du bedst kan lide, og sammensæt dine måltider ud fra dem. Elsker du tun, kan du finde masser af inspiration til lækre retter på nettet, og det behøver på ingen måde være ensformigt at få tun hver dag. Hvad med en lækker tunsalat, ovnbagte tunfrikadeller eller en fuldkornspizzabund med fyld af tun og majs?

Nødder indeholder meget fedt, men er også rige på protein. Spis gerne en lille mængde nødder som mellemmåltid. Nødder er rigtig gode til at stabilisere dit blodsukker og hjælper dig med at holde lækkersulten fra døren. Husk bare på, at det ikke er godt for dit vægttab, hvis du tømmer en stor pose fyldt med nødder. 5-6 stykker af gangen er med til at holde dig mæt og godt kørende.

Fordel dit indtag over hele dagen

Din krop har brug for hele tiden at have de nødvendige næringsstoffer og byggesten for at fungere korrekt. Det er derfor ikke kun mængden af protein, der er vigtig for dig. Optimalt set skal din krop hele tiden være tanket op, så den kan præstere på bedst mulig vis i alle henseender. Det vil derfor være et godt udgangspunkt, hvis du kan sørge for at få protein ind i alle dine måltider.

Der er heldigvis mange velsmagende råvarer, som du kan boltre dig i. Gør din krop en tjeneste ved at eksperimentere med nye retter, som har proteinrige råvarer som omdrejningspunkt. Så kan du med fordel supplere op med proteinpulver efter endt træning, hvor din krop har et ekstra behov for protein til at restituere.

Del med dine venner:

Skriv en kommentar