Mountainbike i Sverige

0

Vil du tage på dit livs mountainbike-tur i flotte omgivelser eller blot opleve den smukke natur i Sverige? Så kan du i følgende artikel finde en masse inspiration til et MTB-eventyr i de svenske bjerge.

Hvad enten du er hardcore mountainbike-rytter eller blot en almindelig cykelentusiast, så byder Sverige på helt ekstraordinære landskaber, som du bare ikke finder herhjemme.

Har du brug for et afbræk fra den travle hverdag, så kan du med fordel lade dig inspirere af følgende artikel som helt sikkert vil motivere dig til at få dit livs oplevelse i de flotte svenske landområder.

Gør det nemt for dig selv: Bestil MTB-turen til Sverige via DuGlemmerDetAldrig.dk

Det kan du læse om

Tag på et cykeleventyr i de svenske bjerge

Fælles for de mange bjergområder i Sverige er den helt ekstraordinære natur samt unikke cykelruter. Der findes et hav af forskellige cykelruter som er skræddersyet til dig, hvad enten du er en rutineret mountainbike-rytter eller blot en nybegynder. De mest populære cykelruter, som garanterer dig et cykeleventyr uden lige, kan findes langs kysten fra Göteborg og syd ned mod Helsingborg.

Denne strækning – fra Göteborg til Helsingborg – kaldes også Kattegattleden og er hele 370 kilometer lang. Strækningen er for alvor blevet kendt blandt cykelentusiaster, da ruten er bilfri. En stor del af cykelruten ligger tæt på havet. Derfor kan du også se en masse seværdigheder samt flotte naturområder, mens du cykler afsted.

Den populære rute langs Kattegattleden kan opdeles i forskellige etaper som byder på en masse sjove og hårde udfordringer. De varierer alle i længde, så du er garanteret, at finde en rute som passer til dit niveau.

Her finder du 5 udfordrende cykeletaper

Som vi redegjorde for i ovenstående, så kan cykelruten langs Kategattleden deles op i mindre etaper. Hvilke etaper du helt præcist skal vælge, afhænger selvfølgelig af hvor god din form er. Vi har dog valgt de 5 mest populære etaper, som du med fordel kan lade dig inspirere af, inden du begiver dig ud på den lange tur langs Kattegattleden.

1.    Helsingborg – Höganäs – 22 km

Denne relative korte cykeletape starter som overskriften fint dikterer i Helsingborg og slutter ved Knutpunkten, hvor togstationen og færgelejet er placeret. Du har derfor rig mulighed for at transportere dig videre, hvis benene er for trætte til at fortsætte turen.

På Helsingborg – Höganäs-strækningen kan du se flotte attraktioner som eksempelvis Sofiero Slott nord for Helsingborg. Sofiero Slott ligger tæt ved kysten med udsigt over Øresund og til Sjælland. Sofiero Slott er blandt andet kendt for den store flotte slotshave med de ikoniske rododendronbuske.

2.    Höganäs – Ängelholm – 40 km

Vælger du at fortsætte fra Helsingborg-ruten, så går turen mod Ängelholm. Undervejs på denne cykeletape, kan du opleve de forskellige strande og pittoreske havne på tæt hold. Ängelholm-ruten er 40 km og går tværs over Kullahalvøen.

Oplev de smukke bøgeskove, lyngheder, store engområder og flotte idylliske småsøer, hvor hele 90 forskellige fuglearter hvert år yngler. Kullahalvøen er fyldt med liv og står du på toppen – 187 meter over havet – så har du en ekstraordinær og flot udsigt ud over landskabet.

Elsker du at dykke? Så kan du med fordel besøge Kullahalvøen som udgør et af Sveriges få marinereservater.

3.    Ängelholm – Båstad – 36 km

Begiver du dig ud på Båstad cykelruten, cykler du langs med kysten til Vejbystrand, hvorefter ruten går tværs over Bjärehalvøen til Båstad. Båstad ligger ca. 60 kilometer fra startdestinationen i Helsingborg.

Kendetegnet ved Båstad er den smukke natur samt udsigt over Laholmbugten. Vest for Båstad finder du de gamle fiskerleje Torekov og øen Hallands Väderö. Båstad er den perfekte rute til dig, der ønsker at se imponerende landskaber og klipper eller blot opleve de svenske restauranter og natteliv.

4.    Halmstad – Falkenberg – 57 km

Denne cykelrute er en af de længste på Kattegattleden-strækningen. De 57 km går langs kysten ud til den populære badestrand Tylösand og derefter videre nordpå, hvor flere flotte strande kan ses i horisonten. Her finder du blandt andet Skrea strand som er kendt for de ikoniske badehytter fra 30’erne.

Stranden er børnevenlig og de høje sandbakker indbyder til leg. Skulle du blive lækkersulten på strækningen? Så findes der et hav af forskellige kiosker og serveringer langs kystvejen.

Skrea stand har en 248 meter lang badebro som ligger direkte i forlængelse af Hotel Falkenberg Strandbad som også inviterer på et moderne badeland, hvis vejret skulle været dårligt.

5.    Falkenberg – Varberg – 40 km

Fortsætter du gennem Falkenberg og videre nordpå, så finder du et åbent landskab som passerer Apelviken. Apelviken er en populær kyst blandt vindsurfere. Varberg ligger lige ved havet og byder på flotte sandstrande, hvor du har mulighed for, at bade fra klipper.

Varberg byder på ujævne og udfordrende terræner som er perfekt til mountainbike-entusiasten og med hele 40 km kræver det især gode ben at komme helskindet igennem udfordringerne. I centrum af Varberg finder du forskellige caféer og værtshuse som emmer af liv og koncerter de varme sommeraftener.

Hvad koster sådan en MTB-tur til Sverige? Se prisen hos DuGlemmerDetAldrig.dk

Fra de stille ruter til hardcore mountainbike-ruter

Over alt i Sverige findes der skisportssteder som om sommeren forvandles til et mekka for mountainbike-entusiaster. Her er det muligt at udfordre dig selv på de enorme mountainbike terræner. Feriesteder som; Idre Fjäll, Isaberg, Söderåsen, Kullaberg, Silverlake Camp, Sälen og Åre byder alle på downhillcykling som kan give selv den mest garvede mountainbiker sved på panden.

Hos ovenstående feriesteder finder du cykelruter som byder på forskellige højder og sværhedsgrader som er placeret i den smukkeste natur. Er du træt af at cykle? Så kan du med fordel stille cyklen og vandre gennem de flotte svenske landskaber.

At tage på mounainbiketur i Sverige er perfekt til dig, der ønsker at tage et lille afbræk fra den ellers travle hverdag. Her får du rigeligt med oplevelser, som du ikke har mulighed for andre steder i Skandinavien. Hvad enten du er en hardcore mountainbiker eller blot en cykelentusiast, så er Sverige et must-go-to, hvis du vil udfordre dig selv samtidig med, at du vil have oplevelser for livet.

Du er sikret et cykeleventyr på den anden side af sundet og med blot et stenkast fra København, er der ingen undskyldninger for ikke at tage mountainbiken under armene og udforske de svenske skovområder.

Del med dine venner:

Comments are closed.